De fleste ejerledere og iværksættere har hørt om det – og har forsøgt sig med det! Budgettering – en ofte besværlig, tidskrævende og ineffektiv administrativ byrde, som alene motiveres af udsigten til, at banken siger JA til en ny kredit, fastholdelse af kredit eller udvidelse af eksisterende facilitet.

Hos 2+ Revision har vi valgt at anskue budgetøvelsen som en vækstskaber. Hvis du igennem budgetfasen har fokus på, hvordan dit salg skabes – hvad der skal til af omkostninger for at skabe salget og hvor lang tid der går, før salget giver penge i banken – er du allerede nået langt. Den sidste del af rejsen skaber du, når du efter færdiggørelse af budgettet bruger det aktivt i din hverdag – det vil sige du skal forfølge de visioner og planer du har medtaget i dit budget og du skal løbende måle på, om dit budget holder – hvis ja, hvorfor (gør mere af det positive), hvis nej, hvorfor (gør mindre af det der misligholder budgettet).

Sådan skaber du et godt budget:

  1. Udarbejd et konkret budget, der indeholder de delperioder du vil måle på (måned, kvartal, halvår, år)
  2. Fastlæg nogle kortsigtede (< 1 år) og langsigtede (>1 år) ambitioner og mål – og kontroller, at disse afspejles i budgettet
  3. Budgettet skal indeholde en detaljeringsgrad, der medføre at du kan lave en objektiv evaluering og styring efterfølgende: Perioder, omsætnings-/omkostningsgrupper, balance- og likviditetsbudget
  4. Budgetter om muligt på kontoplanniveau
  5. Indsæt budgettal i din daglige bogføring
  6. Lav en fast skabelon for periodisk opfølgning – pas på detaljeringsgraden
  7. Kommenter verbalt på den periodiske opfølgning

Med ovenstående plan kan du bruge dit budget langt mere aktivt og dermed faktisk reagerer på både de positive og negative udsving. På den måde lære du din egen virksomhed og de indre mekanismer endnu bedre at kende og kan derfor bedre skabe din egen succes.

2+ Revision har mange års erfaring med at udarbejde budgetter og tilhørende forretningsplaner samt vurdering af virksomhedens potentiale igennem en såkaldt SWOT-analyse. Denne analyse vurderer virksomhedens stærke og svage forhold, muligheder og trusler. Når du kender disse, kan du lave en plan der reagerer på disse faktorer. Kontakt os på info@2plus-revision.dk hvis vi skal assistere dig med dit næste budget, lave en SWOT-analyse eller blot bidrage med at opsætte en fast periodisk rapporteringsstruktur målrettet din virksomhed, så den tilgodeser både dit og dine interessenters informationsbehov.